• Business-overblik: Flerårigt globalt samarbejde mellem to ikoniske brands starter næste år

    المصدر: BDK Finans / 23 أغسطس 2024 00:41:05   America/Chicago

    Godmorgen og velkommen til ugens sidste Business-overblik. Weekenden står og banker på døren. Som altid har vi været tidligt oppe for at give dig et overblik over dagens vigtigste historier fra erhvervslivet. En af gårsdagens helt store historier var, da Erhvervsstyrelsen påpegede regelbrud på stribe i Jyllands-Postens Fond. Men før vi skal runde den sag, skal vi først forbi flere andre nyheder: Gruppen af danskere, der arbejder hjemmefra, når pandemisk størrelse Over 100 norske SAS-ansatte går i strejke Kina jagter Tesla og arbejder på at levere robotmedarbejdere Nu skal blikket vendes mod den danske gigant LEGO, som indgår et samarbejde med Nike. God læselyst – og følg med dagen igennem på Berlingske Business! Dagens hovedhistorie Danske LEGO indgår partnerskab med amerikansk sportstøjgigant Et globalt flerårigt samarbejde skal forbinde to mærker: Danske LEGO og amerikanske Nike. Det fremgår af en pressemeddelelse. Partnerskabet skal »kombinere LEGO-klodsernes fantasifulde kraft med Nikes »Just Do It«-ånd for at invitere alle børn til leg og sport« og vil omfatte en række produkter, indhold og oplevelser. LEGO fremhæver, at en nylig undersøgelse fra koncernen selv viste, at 59 procent af forældrene bekymrer sig over, at deres børn ikke har nok legetid eller adgang til sjove aktiviteter. Målet med det nye samarbejde med Nike er netop at lægge op til mere kreativ leg og sport: »Ved at kombinere kreativiteten i LEGO med sportens energi og passion vil vi inspirere til nye måder for børn at lege og være kreative på,« udtaler Alero Akuya, som står i spidsen for brandudvikling i LEGO. Partnerskabet forventes at gå i luften næste år. Det skriver andre medier om 1. Gruppen af danskere, der arbejder hjemmefra, når pandemisk størrelse En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at fire ud af ti beskæftigede danskere den seneste måned har arbejdet hjemmefra. Opgørelsen dækker over andet kvartal af 2024. Gruppen af hjemmearbejdende danskere er lige så højt som under coronapandemien, skriver Ritzau. Men den store forskel ligger i, hvor hyppigt danskerne arbejder hjemmefra. Under coronaen gjorde danskerne brug af hjemmearbejde som arbejdsform langt oftere i ugen sammenlignet med nu. Nu er gruppen, der arbejder hjemmefra en gang imellem, den største. I andet kvartal 2024 var der otte procent, der hyppigt arbejdede hjemme, hvilket er et fald på 21 procentpoint fra 2021. 2. Over 100 norske SAS-ansatte går i strejke I blev der forhandlet om overarbejde, løn og arbejdsvilkår mellem SAS og norsk kabinepersonale. Parterne nåede ikke til enighed, og kl. 05.30 stoppede forhandlingerne. Det betyder, at over 100 norske ansatte her til morgen har indledt strejke. Det skriver det norske medie VG og Ritzau. Rigsmægler Mats Ruland udtrykker skuffelse over, at man endnu ikke er kommet i mål med en aftale. 3. Kina jagter Tesla og arbejder på at levere robotmedarbejdere Kina er allerede et førende land, når det gælder produktion af elbiler. Og nu er Kina i gang med at jagte Tesla i det kapløb, der drejer sig om udviklingen af robot-medarbejdere, skriver Reuters. Planen er, at robotterne skal erstatte de menneskelige medarbejdere, der bygger elbilerne på samlebånd. Det skriver vi om 1. Ny JP-formand forsvarer hårdt kritiseret forgænger trods lovbrud: »Ejbøl gjorde altid det bedste for avisen« Bestyrelsen for Jyllands-Postens Fond har ikke gjort det godt nok, erkender fondens nye formand, Tina Nikolaisen. Alligevel mener hun, at der er grund til at rose den ellers hårdt kritiserede tidligere formand Jørgen Ejbøl. Fondsekspert ryster på hovedet og kalder kulturen i fonden for »mildest talt usund«. Den sag kan du dykke ned i her, og nyheden om de syv lovbrud kan du læse her. 2. Alle forældre kender problemet. Nu kommer tænketank med opråb – og et forslag til en mulig løsning Ny kortlægning afslører et presserende behov for bedre lovmæssige rettigheder for forældre i forhold til børns sygedage. Det mener direktør Gine Kampmann fra tænketanken Equalis, som henviser til, at tiden i den grad er inde til at finde en løsning. Læs historien her. Det skal du også læse Ølkongen er fortid på Harboes Bryggeri. Valget af hans efterfølger varsler helt nye tider En flere årtier lang æra sluttede torsdag på det børsnoterede bryggeri Harboe i Skælskør, da den hårdt kritiserede formand, Bernd Griese, gik på pension. Ny mand på formandsposten er en af advokatbranchens talsmænd – og en af de pæne drenge. Berlingske har været en tur i Skælskør. Læs historien her. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser torsdag: Dow Jones: -0,43 procent S&P 500: -0,89 procent Nasdaq: -1,67 procent Asien – indeks tirsdag klokken 06.45: Japan Nikkei: +0,50 procent Hongkong Hang Seng: -0,41 procent Kina CSI Shanghai: +0,57 procent Tak fordi du læste med! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-fleraarigt-globalt-samarbejde-mellem-to-ikoniske-brands
شارك على،